Lige nu
Velkommen tilbage til vores blog hvor vi i øjeblikket er meget romantiske...
Sider
Aktuel opgave
Opgave til den 23. november: Skriv en litteraturhistorisk perspektivering af Platonisme og Simon Peder: Hvordan er de to digte romantiske? Sammenlign digtene: Hvordan adskiller de sig fra hinanden?
onsdag den 26. januar 2011
For hver en rose.
For hver en rose handler om livet. Blomsten symbolisere livet. Starter med at blomstre op, kommer så senere i livet i fuld blomst og visner til sidst.
tirsdag den 25. januar 2011
Søren Ulrik Thomsen - For hver rose
Jeg kom til at tænke på en slags opvækning, at vågne op. Som S.U.T. selv siger i strofe 3 vers 5: "mellem regninger, breve og skrivelser dukker en tørret rose op". Den tørrede rose dukker op som en slags påmindelse. Han skriver også at han har levet 35 år og at han har brug for lige så mange til at komme sig over de første. Jeg tror at han lige har fundet ud af hvad det vil sige at leve. En slags "livskrise" har vækket ham. Jeg kom til at tænke på at livet skal leves nu. Især denne sætning førte mine tanker derhen af: "På bordet er blækkets ocean stillet frem - vi har fået en chance til". Jeg tror at han lige har fundet ud af han selv farver livet. Og at livet ikke er evigt. Jeg kom også til at tænke på at man kan leve videre på en positiv måde i digtningen, i det nedskrevne. Mens det evige fysiske liv ikke er noget at stræbe efter. For hvad godt er der ved at leve uendeligt, det er jo netop døden der giver livet dets værdi. Det afleder jeg af den sidste strofe og de sidste fire vers: "mens ahornen ofrer sit lys til blæsten, tætnes digtets ulmende blodbøg: Fortab dig i skyggen mellem denne bogs blade."
For hver en rose handler kort sagt om livet og tiden. Søren Ulrik Thomsen beskriver, hvordan livets cyklus er som en roses; den blomstrer op, lever, for derefter at visne og forgå - hvilket er noget uundgåeligt og definitivt for os alle.
Han bruger metaforer og billedsprog til at beskrive denne kendsgerning. Derudover kommer han ind på, hvordan vi livet igennem gennemgår særlige faser - som eksempelvis efterår. Dette kan også kædes sammen med rosen - akkurat som rosen oplever efteråret, vil vi alle nå til efterårets fase i livet som noget uundgåeligt.
Han bruger metaforer og billedsprog til at beskrive denne kendsgerning. Derudover kommer han ind på, hvordan vi livet igennem gennemgår særlige faser - som eksempelvis efterår. Dette kan også kædes sammen med rosen - akkurat som rosen oplever efteråret, vil vi alle nå til efterårets fase i livet som noget uundgåeligt.
For hver en rose..
I sit digt fortæller Søren Ulrik Thomsen om minder og hvordan, efter hans mening, virkeligheden er skruet sammen, i digtet forklarer han det med symbolik.
Han fortæller, hvor kompliceret alting er i dag, og om hvor meget vi bekymrer os: "Vi bærer de grå hår på kraniet som vinger''. Sproget er ikke så kreativt sammensat, det er mange mærkelige ord, men derimod har vi nogle ord, som går igen. det er rose og død. Rosen er et symbol. Den symboliserer minderne. Det kan være fx en ny relation til et andet menneske eller lignende. Døden er den kedelige hverdag, mens minderne er livet, der bør leves.
For hver en rose.
For hver en rose handler om livet. De grå og triste elementer. Han ser tilbage på de år han allerede har levet, og dem der skal komme senere. Det beskrives som noget uundgåeligt, men ikke nødvendigvis noget rart.
Man kan sige at det er en beskrivelse mellem livet og døden, og det midt i mellem, og hvad der gør at livet bliver til dét det er.
Man kan sige at det er en beskrivelse mellem livet og døden, og det midt i mellem, og hvad der gør at livet bliver til dét det er.
For hver en rose.
Digtet af Søren Ulrik Thomsen beskriver hans syn på meningen med livet. At vi er til for at blive født, leve livet og dø. Det er, som med en tur i elevator. En tur der starter helt oppe, og med lys i gardinerne der hænger i stuerne og fører os ned til døden. Vi er mennesker der synder, derfor mener han vi bør dø mere end en gang om året. At vi skal ud med vores syndere så vi kan blomstre for ny.
"For hver rose" af Søren Ulrik Thomsen
For hver rose af Søren Ulrik Thomsen handler om at tiden går for hurtigt og om betydningen af livet. Ham der taler i digtet er forfatteren selv i direkte form. Stemningen i digtet er sørgeligt, som var en man holdt af ved at dø. Digtets grafiske udseende er sat op i vers, hvilket gør at man lettere kan komme i gennem det og forstå dets budskab. Digtet er meget fortællende, da der bliver brugt mange billedlige eksempler, hvilket gør, at vi som læser kan få nogle billeder i hovedet og derved skabe sig et syn og en forståelse på digtets handling. En overordnet ide og tanke er nem at spotte, da Søren bruger rosen som symbol. Rosen står for kærlighed, livet og døden, hvilket man må sige, er de tre største "begivenheder" i et menneskes liv. Digtet berører mig på den måde, at jeg selv har oplevet dette fænomen som kaldes kærlighed.
For hver en rose af Søren Ulrik Thomsen
Digtet handler om tid og tidens gang. I anden strofe skriver han "Men jeg kan ikke bære, at sekundet, hvor en rose blev lagt som tværbjælke øverst i diget, nu er trukket fra tiden, der komer", han bemærker altså, at fra det sekund, hvor han indleder digtet (vi starter med at læse det), er det fortid, de sekunder vi bruger i starten af digtet, får vi aldrig tilbage, hans digt referer altså til sig selv. I 3. strofe snakker han om et højhus og hvordan de levendes aftryk flyder på gardinerne, mes de dødes køres ned, af elevatoren, samtidig med, at det er efterår uden for. Højhuset kunne symbolisere livet, som upåvirket af naturen omkrig den, følger sin egen cyklus, men naturen og mennesket har det tilfældes, at tiden har den samme indvirkning, livet går kun én vej. I fjerde strofe indleder han med, at oktober påny har brændt vores liv ned, der tror jeg, efteåret også er sononym for vores alderdom, og senere skriver han, at ahornen ofrer sit liv til blæsten, det tror jeg betyder, at mennesket ofrer sit liv til tiden. Men der en udvej, en måde hvorpå man kan besjre tiden, og leve videre efter sin død; skriften. "på bordet er blækkets ocean stillet frem - vi har fået en chance til", "mens ahornen ofrer sit liv til blæsten, tætnes digtets ulemnde blodbøg: Fortab dig i skyggen mellem denne bogs blade". Søren referer til hans egen digterkunst, helt specifikt dette digt! Han lever videre i digtet, længe efter han er død, findes alle hans observationer, tanker og følelser på skrift. Det er menneskets måde, at besjre tiden og leve evigt på.
mandag den 24. januar 2011
"For hver en rose"
Digtet "For hver rose" handler om; Fortid, nutid og fremtid. Følelsen af afmagt overfor livet, kan virke uoverkommeligt indtil lyset bryder frem, og livsmodet atter erindres. At blive ældre er en konstatering, ikke nødvendigvis et ubehag. Rosen symboliserer liv, kærlighed, skønhed mm, og går igen som det centrale. Som en tværbjælke, bærer rosen digtet. Årets cyklus får ham til at erindre og føle sig frem til det rigtige. Rosen vil sandsynligvis, ligesom mennesker på et tidspunkt visne og dø. Erindringer, følelser og tanker er en del af livet. Livets og årets cyklusser er ikke kun gældende for mennesker, men også i høj grad for digtets overlevelse fremover.
torsdag den 20. januar 2011
For hver rose - Søren Ulrik Thomsen
Digtet "For hver rose..." handler om det at blive ældre. Rosen symboliserer, hvordan mennesket gennem livet først blomstrer, dernæst visner og til sidst dør. Forfatteren skriver også om, at vi bruger livet på regninger, breve, arbejde osv., og dermed går livet stærkt, uden at vi rent faktisk gør noget særligt ved det. Vi knokler hele livet. Til sidst skriver han om, at vi på et tidspunkt indser, at vi gerne vil nå en masse men opdager, at vi ikke har tid nok.
2.F - For hver rose
Når jeg sidder og læser digtet sidder jeg tilbage med en blandet følelse, er det er digt der får dig til at være glad over at leve, eller skal du bare indse at du skal dø.
Han har levet i 35 år, og har brug for lige så mange til at komme sig over de første. Han bor i et højhus, hvor elevatoren tager dig med ned i Graven. Når oktober kommer dør vi endnu engang, fordi at roserne visner. men Heyy de kommer jo igen i foråret så cheer up.
Han har levet i 35 år, og har brug for lige så mange til at komme sig over de første. Han bor i et højhus, hvor elevatoren tager dig med ned i Graven. Når oktober kommer dør vi endnu engang, fordi at roserne visner. men Heyy de kommer jo igen i foråret så cheer up.
onsdag den 19. januar 2011
"For hver rose.." af Søren Ulrik Thomsen
Digtet "For hver rose.." omhandler livet - fortiden, nutiden og fremtiden. Søren Ulrik Thomsen beskriver hvordan sekunderne, minutterne, dagene ovs. passere forbi os, uden at vi er i stand til at gøre noget. Rosen symboliserer livet og udødeligheden. Rosen får liv, blomstrer op - for så til sidst at tørre ind og dø. Det vi med sikkerhed ved, at der skal ske med os alle, men som vi samtidig alle går og frygter, netop fordi vi ikke ved hvornår og hvordan, det vil ske.
tirsdag den 18. januar 2011
Opgave til tirsdag den 18. januar 2011
Med udgangspunkt i din undersøgelse af de semantiske felter og det lyriske jeg skal du skrive et indlæg på max. 6 linjer om hvad Søren Ulrik Thomsens digt For hver rose... handler om.
mandag den 17. januar 2011
Søren Ulrik Thomsen - For hver rose...
Søren Ulrik Thomsen beskriver det korte livsforløbs, som rosen har og den korte tid vi har at leve i. Dette gør han igennem et billedsprog med en rose, bygninger og årstider. Han omtaler fortiden, nutiden og fremtiden og om hvordan disse tre tider spiller ind på hinanden. Han beskriver blandt andet, hvordan dette digt vil blive en skygge fra fortiden, og vil blive udødelig gjort og dermed blive en del af fremtiden sammen med mindet om ham. Grundlæggende vil han beskrive den evige flugt fra tiden med en rose, som er et symbol på vores levetid.
For hver rose
I hver rose, ser jeg rosen som et symbol på liv. For hver en rose, lever vi et stykke mere af vores liv. Vi dør, en gang om året - ligeså gør rosen. Rosen fylder mere og mere i løbet af digtet, samtidig visner den og dør. Måske er dette ligesom året, og ligesom vi selv gør engang. Da jeg først læste digtet havde jeg en idé om, at det måske ikke er nok at dø en gang hvert år kunne betyde, at forfatteren ikke længere var tilfreds med hvad livet kunne byde. Men efter at have gået og tænkt lidt over det, er jeg kommet frem til, at det måske lige så godt kan betyde at han har lyst til at blomstre mere end én gang om året - og for at blomstre er det nødvendigt at dø...
For hver rose...
Rosen forandrer sig gennem digtet, i første strofe er der et håb i rosen, det er noget vi 'føjer til livet', i anden strofe beskriver den en tid der er borte, i tredje strofe er det en tørret, glemt rose. Håbet, eller livet, svinder ind. Fortælleren føler, han dør hvert år, men at det ikke er nok. At det skyggefulde kan være vigtigt for fortabelsen, fordybelsen, dét at blive klogere. Vi bliver klogere dag for dag, men det er ikke nødvendigvis kun godt.
Abonner på:
Opslag (Atom)