Romantik og romantisme

Teksterne er romantiske, fordi der søges efter en åndelig kærlighed. Følelserne er i centrum sammen med en længsel efter en åndelig og bedre verden.

"Simon Peder" går i et med naturen. Han får en højere indsigt via sanserne som han skal viderebringe til andre mennesker. Organismetankens mål er at samordne alt i tilværelsen - også hele mennesket. Alt er bundet sammen af en fælles ånd.

I "Plantonisme" er det syndige mennesket ikke tilfreds med tilværelsen i fænomenernes verden. I fænomenernes verden lever mennesker i en form for illusion/drøm, hvor der b.la. findes erotisk begær og skønhed, men som ikke er det ideelle. Derimod stræbes der efter lyset og ideernes verden. Mennesket må trøste sig med en fantasiverden, og længes efter guddommelighed. I digtet kommer dualismen til udtryk, altså en spaltning mellem krop og sjæl.

3.f Dansk: Staffeldt og Oehlenschläger

3.f Dansk: Staffeldt og Oehlenschläger

I platonisme findes der to verdener nemlige den fænomenernes verden og ideernes verden. Fænomenernes verden er den falske verden, som vi befinder os i i dag at der kan være både positivt og negativt ting, hvorimod i ideernes verden hvor alt perfekt og det er den oprindeligt verden.

I Platonisme beskriver shack staffeldt den jordiske verden som noget der skal overståes, fordi alt ved den jordiske verden er uægte, derfor skal vi nøjes med kun om at drømme og den virkelige verden nemlige i ideernes. Han slutter af med at vi selv må skabe hvad vi vil tror på via fantsien, kunst og litteraturen.

Den anden digt ”Simon peder” som er skrevet af Adam Oehlenschläger. Her beskrives Simon peder som går rundt i naturen. Alle elementer fra naturen taler til han, han går i ét med naturen.

Staffeldt og Oehlenschläger

I digtet "Platonisme", skrevet af Schack von Staffeldt i 1802, beskæftiger staffeldt sig med et dualistisk verdenssyn, der tager udgangspunkt i fænomernes verden og ideernes verden. Ideernes verden skildres som den hellige, oprindelige verden, hvor ånder og guder holder til, mens fænomernes verden er en falsk verden, et forvisningsted, hvor især sanser og kroppen står i stor kontrast til det åndelige perspektiv i ideernes verden. Med Staffeldts dualistiske filosofi får fantasien en central placering. Det er gennem anelse, drøm og sang, at digteren nærmer sig det ideelle og hæ­ver sig over den jordiske trivialitet. Fantasien skaber sit eget rum og ophæ­ver tiden.
I digtet "Simon Peder" skrevet af Ohlenschläger i 1805 beskrives, hvordan Simon en går i ét med naturen. Blomsternes taler som et kor til Simon og beriger ham med en åndelig indsigt, han bør videregive til de andre mennesker på jorden. Ohlenschläger vil med dette fortælle, at der bag denne tekst findes et andet sted end jorden, og at Skaberen findes overalt. At den åndelige og den jordiske verden hænger sammen.

Oehlenschläger ser verdenen som en stor sammenhæng mellem den legemlige verden og idéernes verden. At alting hænger sammen i én stor sammenhæng, men hvor menneskene har svært ved at gennemskue, at gud er overalt omkring dem. Menneskene fokuserer på nogle enkelte ting, og det er kun de altseende (digtere, præster og andre oplyste), der kan fokusere på verden som én stor helhed, derfor er det kun disse altseende mennesker, der får den ægte følelse af lykke og kun disse mennesker, der virkelig ville kunne elske himlen. Staffeldt derimod mener, at der er en anden verden, idéernes verden, hvor man er blevet udstødt fra til den jordiske verden. I den jordiske verden skal man bevise, at man er i stand til at modstå alverdens fristelser, for endelig senere at kunne drage tilbage til idéernes verden - den "rigtige" verden.

Radiator af Jan Sonnergaard

Radiator består af 10 noveller, og fælles for alle noveller er at hovedpersonerne er fra fattigste del af samfundet, og kan derfor ikke rigtigt finde ud af, hvor de hører til i samfundet. En anden fællestræk er at handlingen foregår i København. Hovedpersonerne gøre alt for at komme ud af den barske liv, derfor er novellerne synes jeg meget voldelig. Sonnergaards formål med de 10 noveller kan være at hvis man ikke ved, hvor man hører til i samfundet, og bliver ikke accepteret, så ender det med at man ikke kan holde det ud længere, og derfor begår en form for kriminalitet.

Det jeg vil undersøge nærmere er hvad Sonnergaard budskab med alle de noveller er . Og om han måske selv har haft en fattig baggrund og relatere til den.

Røgringe af Jacob Ejerbo

Novellen omhandler en mand ved navnet Rolf. Rolf er arbejdsløs og er afhængig af hash. Handlingen sker i løbet af en uge, hvor vi får at vide hvad han foretager sig i de enkelte dage. Hans misbruge gøre at han ikke har styre på sit liv, han er selv træt af sit liv, og prøver derfor på et tidspunkt med at stoppe sin misbruge. Men istedet for går han og drikker sig fuld og bagefter ender hos Karina, hvor hun så tilbyder han en joint, og Rolf tager imod det. I løbet af ugen er han blevet mere bevidst om verden omkring sig, han lægger blandt andet mærke til de mennesker omkring ham. Så man kan sige at i løbet af en uge bliver hans opfattelse af verden ændret, og er blevet mere bevidst om hvad han laver. Hver morgen drømmer han, og drømmene hører til det ubevidste, fx kan han ikke drømme når han ryger. Novellen slutter med at han fortæller sin pusher, at han vil stoppe med at røge hash. Som læseren får det indtryk, at han virkelige mener det seriøst denne her gang, at han vil stoppe med misbruget.

Radiator af Jan Sonnergaard

Jan Sonnergaards "Radiator" er en samfundskritisk novellesamling, der igennem 10 noveller beskriver det senmoderne samfund på både godt og ondt. Man får gennem disse noveller stiftet bekendtskab med en bred skare af hovedpersoner og forskellige individer, som hver især bidrager med deres historie.

Fælles for disse hovedpersoner er den ulykkelige tilstand, de alle sammen ender i. Nogle af novellerne lægger mere lykkeligt ud end andre, men de ender dog alle samme ulykkeligt - nogle går helt ned, andre dør og nogle giver helt op.
Jeg synes især novellerne Lotte og Immatrikuleret er interessante og samtidig en smule mystiske, fordi de begge indeholder personer, man ikke rigtig ved om eksisterer eller ej. F.eks. i novellen "Lotte", hvor Martin møder Lotte, som han forelsker sig dybt i. Efter en hed nat er Lotte pludselig væk, og Martin kan næste dag læse i avisen, at Lotte er fundet myrdet - det mærkelig er dog bare, at dødsdatoen er fastslået til fem ugen inden Martin overhovedet mødte Lotte. Dette samme mystiske element ser vi også i "Immatrikuleret", hvor hovedpersonen pludselig befinder sig på en bar omgivet af mennesker, vi ikke rigtig ved om eksisterer eller om de bare er illusioner.
Alt i alt kunne det være interessant at gå mere i dybden med hovedpersonernes fællestræk og betydning.

Radiator - Jan Sonnergaard

Det centrale i den her novellesamling, er Jan Sonnergaards samfundskritiske syn. Vi følger en masse mennesker der kommer fra den lave ende af samfundet og deres beskrivelse af arrogante folk fra overklassen samt deres kritik af tilværelsens meningsløshed.
I de noveller vi har læst er der meget druk, damer og kærlighed. Det at kunne tjene nok til hverdagen og at straffe dem der har trådt på dem livet igennem ser man også. Så hele vejen igennem er der en dyster stemning, som kun bliver afbrudt i kort tid af en lille smule glæde der dog hurtigt bliver pillet ned igen.

Der er intet jeg vil kunne sætte finger på der decideret er mærkeligt. Men i mange af novellerne ville jeg godt kunne sætte spørgsmålstegn ved dele af handlingerne.
Eller måske spørgsmålstegn ved enkelte emner der er i novellesamlingen, for eksempel ’’Lotte’’ hvor den starter meget godt ud med at beskrive en person, der klarer hverdagen ved at drikke, tage stoffer og stjæle fra sit arbejde, men det da den slutter med at virke mere som en gyser, kunne jeg ikke helt finde ud af hvad Jan Sonnergaards hensigt var.

Radiator - Jan Sonnergaard

Det centrale i novellesamlingen er det miljø hovedpersonerne befinder sig i. Det er barsk, koldt, hævnlystigt og usikkert. Personerne har i hver novelle forskellige former for aggressioner der skal ud til omverdenen. Det foregår bla. i form af had, jalousi, og mangel på kærlighed. Måden hvorpå hovedpersonernes livssituation er endt hvor den er, er i høj grad samfundets skyld! Sonnergaards måde at skrive på er både interessant og mærkelig, fordi han bevæger sig mellem det realistiske og det urealistiske. Han beskæftiger sig med samfundet, og gør det - kritisk.
Det ville være interessant at undersøge personernes tilstand nærmere og prøve at finde ud af hvorfor de reagerer som de gør.

Radiator - Jan Sonnergaard

Jeg vil mene, at det mest centrale i novellesamlingen er titlen, da denne har en stor symbolværdig. Alle hovedpersonenerne i novellesamlingen er fra de dårligere stillede socialgrupper, og deres forudsætninger for at have et velfungerende liv er på mange måder hæmmet. Det er netop her, at det er essentielt at se på titlen, da jeg anser denne som værende en metafor for menneskets behov for omsorg - altså en form for varme fra andre mennesker. Alle novellernes hovedpersonerne kunne godt have brug for noget omsorg fra andre mennesker, og derfor mener jeg altså, at titlen er det mest centrale i novellesamlingen.

Noget jeg anser som værende ret mærkeligt og bemærkelsesværdigt i novellesamlingen, er måden hvorpå Jan Sonnergaard bevæger sig mellem realisme og surrealisme. Novellerne i sig selv er jo realistiske nok, men handlingsmæssigt opstår der nogle situationer, der er så langt fra det trivielle, at det kan være svært at finde dem troværdige.

Jeg tror, at det ville være interessant at analysere de forskellige karakterer ved hjælp af Freuds og Jungs psykoanalyser. Brugen af disse psykoanalytiske metoder ville give et større indblik i de forskellige karakterer, og jeg tror, at man derefter ville kunne drage nogle vigtige konklusioner omkring novellerne og deres karakterer.

- Villads Christian Bache

Radiator - Steffen Nielsen

Et fælles træk for novellerne handler er at de handler om utilpassede unge mennesker.
Jeg kunne forestille mig at Novellerne foregik i 90'erne hvor det blev mere normalt at have en studenter eksamen, og hvis du blev arbejdsløs var det din egen skyld.
Den generalle røde tråd ligner for mig at det er unge mennesker, som ikke helt ved hvordan de skal opføre sig, i forehold til samfundets opstillede normer. Eller også har de svært ved at kommunikere med andre mennesker. Alle hovedpersonerne syntes at føle sig efterladt af stat og samfund. Jeg syntes at kunne trække en grov streg imellem novellerne omkring et emne der hedder mangel. Da jeg syntes alle hovedpersonerne, syntes at mangle noget i forhold til at kunne hjælpe dem selv. Enten et økonomisk grundlag, eller empati overfor andre mennesker.
Eller bare hjælp til at kunne aflæse den kulturalle kode som vi har i det danske samfund.
Det der undre mig mest ved denne novelle samling er enligt titlen på bogen, "Radiator" og det ville jeg enligt gerne komme frem til, ud fra en tolkning.
Andre ting der undre mig er hvorfor er der behov for at samle noveller omkring dette emne, og hvad der enligt gør at det fanger læseren at læse om disse individer som har det hårdt.
Det undre mig at at historierne næsten alle sammen foregår i det samme miljø. Jeg tror ikke på at det er arbejdsløse, og "svage" folk som samles i disse byer.

Radiator - Jan Sonnergaard

Hvad er centralt i novellesamlingen?
- "Det menneskelige ligger i nedturen og det er umuligt at møde et anstændigt menneske." For mig handler denne novellesamling om det fordærvede menneske. Sørgelige skæbner. Og selv når det går lidt godt, så er der noget fordækt bag alligevel. Kærlighed er også et centralt fokuspunkt i denne novellesamling, hvor især den "ulykkelige, forfærdelige, altopslugende " forelskelse bliver beskrevet.

Hvad er mærkeligt?
Sonnergaard skriver i et socialrealistisk, fantastisk univers, hvor der kan ske mange underlige, syrede, uforståelige ting.

Hvad vil jeg gerne undersøge nærmere?
Sonnergaards syrede univers og hans budskab med dette. Hvad har han på hjerte og hvorfor skal det komme til udtryk på denne måde? Hvad ligger til grund for universet. Dette er nok svært at undersøge, men ikke desto mindre interessant, da han efter min mening har opbygget et meget unikt univers.

Holm's umiddelbare vurdering af Radiator.

Jeg vil mene, at noget af det centrale i teksten er, at alle hovedpersonerne i novellerne lever i svagere socialgrupper og stammer fra den lavere del af det danske samfund. Dette udtrykker sig i deres tøj, omgivelser, sprog og nogen af hovedpersonernes forhold til rusmidler. 

Under min læsning af Radiator brugte jeg Maslows behovspyramide, hvor jeg prøvede at placere nogen af hovedpersonerne. Mange af personerne vil jeg mene, kun har opfyldt det som Maslow kalder mangel behov, altså behov der opstår når organismen mangler noget. Dog er teksten gennemsyret af frustration over, at de ikke kan opnå de vækst behov, der er selvrealisering og påskønnelse. Noget der kunne være meget interesant, ville være at prøve at kigge på novellen med en psykologisk vinkel med vægt på Freuds og Jungs psykoanalyser.

Radiator af Jan Sonnergaard

Denne novellesamling omhandler personer, der er utilpassede.

I alle novellerne, korte som lange, er der noget, som én af karaktererne ikke føler sig tilpas ved. Hver og én af historierne ender i en (drastisk) slutning, hvor denne karakter ender med mere eller mindre at få en form for forståelse eller åbenbaring af situationen helt i slutningen - der finder et vendepunkt sted.

Stemningen er i alle tre dele vemodig, og man bliver ramt af en modløshed af at læse novellesamlingen.

I tredje del er hovedpersonerne udskud og nogle, der har brug for hjælp. Det er ifølge dem selv samfundets eller omverdenens skyld, de er havnet i den situation, de er.

Jeg synes især novellen 'Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest uheldige og ubelejlige tidspunkter' er mærkelig, fordi den går fra at være realistisk til at være mystisk og urealistisk. Derfor bliver den er derfor sværere at forholde sig til.

Den vil jeg meget gerne undersøge nærmere og gå i dybden med.

Vendepunkterne og slutningerne i historierne finder jeg også mærkelige og ved nogen af historierne uopklarende , da man ikke ved, hvad der sker efter: om personen ændrer sig, forholder sig anderledes til til den givne oplysning m.m..

Jeg ville gerne undersøge hovedkaraktererne i novellerne nærmere, for de har hver især en historie, der er speciel og som man ikke glemmer.

Radiator - Jan Sonnergaard

Jeg synes noget af det mest centrale i novellesamlingen, og det mest gennemgående, er den tilstand alle personerne er i. Den er frustrerende for stort set dem alle. Alle ønsker noget andet, er på bunden eller ser passivt til mens livet glider forbi. Ingen lader til at kunne gøre noget ved, det ulykkelige punkt deres liv når eller har nået i den pågældende novelle. Og de der forsøger sig, ender med at stå ligeså ulykkelige tilbage.
          Jeg synes især den sidste novelle, immatrikuleret 1.9.1982 samt Lotte var særligt mærkelige. De andre var let forståelige, og personens sindstilstand var lige til. Det er de i og for sig også her, men i slutningen af novellerne vender det hele på hovedet, på en måde der efterlader læseren med undren. i Immakuleret... er det fordi vi ikke længere ved om personerne rundt om bordet er til stede eller ikke til stede, og vi ved ikke hvor personen havner efterfølgende. I Lotte er det lidt det samme. Pludselig finder vi ud af, at hun aldrig har eksisteret, og at hun har været død før hun overhovedet dukkede op, og vi ved ikke længere hvad der egentlig er sket i Martins liv de seneste måneder. Dette synes jeg er to drejninger, der skiller sig ud fra resten af novellerne.
          Noget jeg gerne ville undersøge nærmere, er Jan Sonnergaards liv, og hvilke forudsætninger han har, for at skrive så ulykkelige noveller.

Radiator - Terese

Novellesamlingen 'Radiator' af Jan Sonnergaard kredser meget om de socialt udstødte i Danmark. Sonnergaard skriver meget hårdt. Forstået på den måde at han tager nogle dybe emner op som kan være svære at håndtere og forholde sig til. Fx fattigdom, misbrug, pædofili, grov mobning, kriminalitet og død. Han virker ikke særlig tilfreds med det danske samfund og mange af historierne viser jo også personer der falder gennem systemet og ikke får nogensomhelst hjælp til at komme op igen. Når jeg læste novellerne i novellesamlingen fik jeg det dårligt af mange af dem. Jeg havde ikke lyst til at læse dem for nogen af hovedpersonernes situationer var så overdrevent dårlige at jeg krummede tæer. Jeg vil gerne vide, hvad der får Sonnergaard til at skrive sådan? Hvorfor har han lige præcis fokus på dem? Derudover har jeg også problemer med at forstå en del af novellerne, der skal meget tolkning til, før jeg kan forstå, hvad Sonnergaard gerne vil lægge vægt på i præcis den novelle. Jeg vil gerne vide, hvad hans budskab er?

Røgringe - Jacob Ejersbo

Hvordan hænger handlingen sammen?
- Novellen er delt op i dag ligesom når man læser en dagbog, dog er den ikke skrevet som en dagbog efter min mening. Handlingen er bundet til hovedpersonen Rolf. Han vågner søndag morgen ved siden af en kvinde ved navn Karina. Derefter bliver hans dag beskrevet. Dette forløber over en uge.

Hvad driver handlingen frem?
- Sætningerne er meget korte i denne novelle. Man kan sammenligne det med gyser/horror-genren, hvor man ved hjælp af korte sætninger skaber en uhyggelig, anspændt stemning, fordi man læser hurtigere.

Hvilken udvikling sker der i teksten?
- Rolf er misbruger i større eller mindre grad. Han ryger pot og drikker bajere. Undervejs i novellen virker det som om han forsøger at stoppe med ryge, men falder alligevel i. Til allersidst bestemmer han sig dog for at holde helt op. Eller han vil i hvert fald forsøge at stoppe igen.

Røgringe - Jacob Ejersbo

Jacob Ejersbos novelle "Røgringe" omhandler Rolfs trivielle hverdag som arbejdsløs, hash-afhængig. Handlingen er delt op i dage og strækker sig i alt over en uge. Her er det tydeligt at se, hvordan Rolfs liv bare kører i ring. En ring han desperat prøver at slippe ud af, hvilket også forklarer titlen. Men afhængigheden af alkohol og hash holder ham inde i ringen og gør det umuligt for ham at komme ud af denne trivielle hverdag, som tydeligvis både keder og ærgrer ham.
Rolf virker deprimeret, og det virker en smule halvhjertet, da han siger, han er stoppet med at ryge hash. Han går i stedet ud og drikker sig hamrende fuld og ender igen sammen med Karina, som han egentlig ikke bryder sig synderligt meget om. Da hun tilbyder ham en joint, falder han i og tager imod den, og vi ender igen ved udgangspunktet.
Lørdag besøger Rolf igen sin pusher, hvor han fortæller, at han er stoppet med at ryge hash. Dette er endnu et forsøg på at bryde med denne ring, og det virker denne gang som han faktisk mener det.

Røgringe - Jacob Ejersbo

I Løgringe af Jacob Ejersbo møder vi Rolf der ligger i den lave ende af samfundet. Vi følger ham i en uge af hans liv som får historien til at hænge sammen. Her hører vi om hans hashmisbrug, druk og damer. Der er også andre elementer i. Blandt andet hans drømme, og hans nedtoning af hash. Men også hans tanker om Marianne. Teksten er bygget op kronologisk med korte og hurtige sætninger som man blandt andet ser i starten af ’’mandag’’ – ’’ingen post. Tygger tre panodil. Det eneste jeg har. De er bitre, men virker men jeg går. træerne springer ud. morgenmad på Enggaards Cafeteria. Rundstykker med ost of rullepølse.'' Da det er en jeg-fortæller, virker det også meget godt for teksten, da man ikke opfatter ham som en mand med meget at byde på, eller en man kan have dybe samtaler med.

Røringe

Novellen bliver drevet ufuldstændige sætninger med underforstået dybere mening. F.eks i starten "Vågner ved siden af Karina. Tømmermænd." Selvom vores hovedperson Rolf i modtagernes øjne bare lever en form for "hverdags" liv hvor han kun opfylder de mest basale behov, så udvikler han og hans samspil med andre mennesker.  Man kan sige at hans krop erfare og udvikler hans sind. Dette giver os en klar melding om temaet, som er kroppen i forhold til bevistheden. 

Røgringe - Jacob Ejersbo

Handlingen i Røgringe hænger kronologisk sammen. Der indgår flashbacks og ufuldstændige sætninger, hvilke er med til at danne handlingen. Læseren følger hovedpersonens liv i "dagbogsform" over en uge. Det der driver handlingen fremad er dels stemningsskiftene, og dels den hverdag han lever. Men også de drømme, stemninger og impulser der finder sted i hans bevidsthed. Undervejs reflekteres der over noget dybere. Måske over hvordan livet også kan se ud, under andre omstændigheder. Sidst på ugen bliver hovedpersonen mere "voksen" og mere bevidst. I starten går han bare op i at ryger og drikker osv. Efterhånden opsøger han gamle venner, han tænker over hvordan han kan få det bedre med sig selv, og sin bevidsthed, og undslippe noget, fra det udsatte miljø, han hidtil har befundet i.

Røgringe - Jakob Ejersbo

Jeg vil mene at handlingen hænger sammen i det, at vi oplever en uge i Rolfs liv, hvori han forsøger at blive fri af sit stofmisbrug. Historien skrider frem dag for dag, som bliver markeret som overskrifter i teksten. Hver dag starter med at Rolf vågner og beretter om sine drømme, manglen på samme eller sine tømmermænd i flere afskygninger. Hver dag laver han noget nyt, hvilket bringer en form for udvikling til teksten. Han reparerer sin motorcykel, kører på den, drikker sig fuld og ender lørdag med at vågne op med en kvinde - ligesom han gjorde i begyndelsen (om søndagen) hvorefter han gentager søndagen, og tager ned til hans pusher. Dog ryger han kun en dag, efter hans såkaldte stop. Så udviklingen er altså også svagt tilstede i teksten.

(ps. undskyld at det først blev efter 23, jeg kom først hjem efter 22 og skulle nå at læse etc. før jeg kunne skrive)

Jacob Ejersbo - Røgringe (at være utilpasset)

I novellen Røgringe hører vi om Rolf, som er konstant skæv - som udgangspunkt. Den er skrevet i korte sætninger - noget, der minder om notesprog. Men samtidig en form, der stemmer overens med Rolfs levemåde.

Rolf gennemgår en udvikling: Han starter hjemme hos Marianne (som har et barn med Rolfs pusher), som han er vild med. Dog "føler [hun] ikke det samme for [Rolf]". Han tænker på hende med jævne mellemrum, og det virker som om, at uden hende, er der ikke meget liv i ham. Han holder rygestop efter han har været sammen med hende, og det måske er gået op for ham, at det ikke skal være dem. Derfor drives historien frem af Rolfs udvikling, men dog med tilbagevisninger til hans tidligere liv og hvilke konsekvenser det har (da han besøger sin ven, Aske, hvis ældste barn Rolf er far til).

Udviklingen ses også på drømmene, der skifter form.

Røgringe - Steffen

I Novellen "røgringe" har vi rolf. Han er arbejdsløs, men venter på et nyt arbejde.
Gennem en uge beskrives der Rolfs dagligdag. Rolf er i gang med at stoppe, med at ryge hash.
Det er omdrejningspunktet i novellen. Rolf gør noget ud af sig selv, og det får han damer på. Damerne er hans måde at kompensere for ikke at ryge hash. Rolf er ikke som sådan utilpasset, han har en stor vennegruppe og hjælper sig selv. Rolf får hjælp af en ven til at få nyt arbejde som smed, han har valgt at stoppe med at ryge hash og han dyrker en masse motion.
Rolf lever et aktivt og socialt liv.