Det centrale i den her novellesamling, er Jan Sonnergaards samfundskritiske syn. Vi følger en masse mennesker der kommer fra den lave ende af samfundet og deres beskrivelse af arrogante folk fra overklassen samt deres kritik af tilværelsens meningsløshed.
I de noveller vi har læst er der meget druk, damer og kærlighed. Det at kunne tjene nok til hverdagen og at straffe dem der har trådt på dem livet igennem ser man også. Så hele vejen igennem er der en dyster stemning, som kun bliver afbrudt i kort tid af en lille smule glæde der dog hurtigt bliver pillet ned igen.
Der er intet jeg vil kunne sætte finger på der decideret er mærkeligt. Men i mange af novellerne ville jeg godt kunne sætte spørgsmålstegn ved dele af handlingerne.
Eller måske spørgsmålstegn ved enkelte emner der er i novellesamlingen, for eksempel ’’Lotte’’ hvor den starter meget godt ud med at beskrive en person, der klarer hverdagen ved at drikke, tage stoffer og stjæle fra sit arbejde, men det da den slutter med at virke mere som en gyser, kunne jeg ikke helt finde ud af hvad Jan Sonnergaards hensigt var.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar