Søren Ulrik Thomsen - For hver rose

Jeg kom til at tænke på en slags opvækning, at vågne op. Som S.U.T. selv siger i strofe 3 vers 5: "mellem regninger, breve og skrivelser dukker en tørret rose op". Den tørrede rose dukker op som en slags påmindelse. Han skriver også at han har levet 35 år og at han har brug for lige så mange til at komme sig over de første. Jeg tror at han lige har fundet ud af hvad det vil sige at leve. En slags "livskrise" har vækket ham. Jeg kom til at tænke på at livet skal leves nu. Især denne sætning førte mine tanker derhen af: "På bordet er blækkets ocean stillet frem - vi har fået en chance til". Jeg tror at han lige har fundet ud af han selv farver livet. Og at livet ikke er evigt. Jeg kom også til at tænke på at man kan leve videre på en positiv måde i digtningen, i det nedskrevne. Mens det evige fysiske liv ikke er noget at stræbe efter. For hvad godt er der ved at leve uendeligt, det er jo netop døden der giver livet dets værdi. Det afleder jeg af den sidste strofe og de sidste fire vers: "mens ahornen ofrer sit lys til blæsten, tætnes digtets ulmende blodbøg: Fortab dig i skyggen mellem denne bogs blade."