For hver rose...

Rosen forandrer sig gennem digtet, i første strofe er der et håb i rosen, det er noget vi 'føjer til livet', i anden strofe beskriver den en tid der er borte, i tredje strofe er det en tørret, glemt rose. Håbet, eller livet, svinder ind. Fortælleren føler, han dør hvert år, men at det ikke er nok. At det skyggefulde kan være vigtigt for fortabelsen, fordybelsen, dét at blive klogere. Vi bliver klogere dag for dag, men det er ikke nødvendigvis kun godt.