Lige nu

Velkommen tilbage til vores blog hvor vi i øjeblikket er meget romantiske...

Sider

Aktuel opgave

Opgave til den 23. november: Skriv en litteraturhistorisk perspektivering af Platonisme og Simon Peder: Hvordan er de to digte romantiske? Sammenlign digtene: Hvordan adskiller de sig fra hinanden?


tirsdag den 4. oktober 2011

Radiator af Jan Sonnergaard

Radiator består af 10 noveller, og fælles for alle noveller er at hovedpersonerne er fra fattigste del af samfundet, og kan derfor ikke rigtigt finde ud af, hvor de hører til i samfundet. En anden fællestræk er at handlingen foregår i København. Hovedpersonerne gøre alt for at komme ud af den barske liv, derfor er novellerne synes jeg meget voldelig. Sonnergaards formål med de 10 noveller kan være at hvis man ikke ved, hvor man hører til i samfundet, og bliver ikke accepteret, så ender det med at man ikke kan holde det ud længere, og derfor begår en form for kriminalitet.
Det jeg vil undersøge nærmere er hvad Sonnergaard budskab med alle de noveller er . Og om han måske selv har haft en fattig baggrund og relatere til den.

Røgringe af Jacob Ejerbo

Novellen omhandler en mand ved navnet Rolf. Rolf er arbejdsløs og er afhængig af hash. Handlingen sker i løbet af en uge, hvor vi får at vide hvad han foretager sig i de enkelte dage. Hans misbruge gøre at han ikke har styre på sit liv, han er selv træt af sit liv, og prøver derfor på et tidspunkt med at stoppe sin misbruge. Men istedet for går han og drikker sig fuld og bagefter ender hos Karina, hvor hun så tilbyder han en joint, og Rolf tager imod det. I løbet af ugen er han blevet mere bevidst om verden omkring sig, han lægger blandt andet mærke til de mennesker omkring ham. Så man kan sige at i løbet af en uge bliver hans opfattelse af verden ændret, og er blevet mere bevidst om hvad han laver. Hver morgen drømmer han, og drømmene hører til det ubevidste, fx kan han ikke drømme når han ryger. Novellen slutter med at han fortæller sin pusher, at han vil stoppe med at røge hash. Som læseren får det indtryk, at han virkelige mener det seriøst denne her gang, at han vil stoppe med misbruget.

Radiator af Jan Sonnergaard

Jan Sonnergaards "Radiator" er en samfundskritisk novellesamling, der igennem 10 noveller beskriver det senmoderne samfund på både godt og ondt. Man får gennem disse noveller stiftet bekendtskab med en bred skare af hovedpersoner og forskellige individer, som hver især bidrager med deres historie.

Fælles for disse hovedpersoner er den ulykkelige tilstand, de alle sammen ender i. Nogle af novellerne lægger mere lykkeligt ud end andre, men de ender dog alle samme ulykkeligt - nogle går helt ned, andre dør og nogle giver helt op.
Jeg synes især novellerne Lotte og Immatrikuleret er interessante og samtidig en smule mystiske, fordi de begge indeholder personer, man ikke rigtig ved om eksisterer eller ej. F.eks. i novellen "Lotte", hvor Martin møder Lotte, som han forelsker sig dybt i. Efter en hed nat er Lotte pludselig væk, og Martin kan næste dag læse i avisen, at Lotte er fundet myrdet - det mærkelig er dog bare, at dødsdatoen er fastslået til fem ugen inden Martin overhovedet mødte Lotte.
Dette samme mystiske element ser vi også i "Immatrikuleret", hvor hovedpersonen pludselig befinder sig på en bar omgivet af mennesker, vi ikke rigtig ved om eksisterer eller om de bare er illusioner.
Alt i alt kunne det være interessant at gå mere i dybden med hovedpersonernes fællestræk og betydning.

Radiator - Jan Sonnergaard

Det centrale i den her novellesamling, er Jan Sonnergaards samfundskritiske syn. Vi følger en masse mennesker der kommer fra den lave ende af samfundet og deres beskrivelse af arrogante folk fra overklassen samt deres kritik af tilværelsens meningsløshed.
I de noveller vi har læst er der meget druk, damer og kærlighed. Det at kunne tjene nok til hverdagen og at straffe dem der har trådt på dem livet igennem ser man også. Så hele vejen igennem er der en dyster stemning, som kun bliver afbrudt i kort tid af en lille smule glæde der dog hurtigt bliver pillet ned igen.

Der er intet jeg vil kunne sætte finger på der decideret er mærkeligt. Men i mange af novellerne ville jeg godt kunne sætte spørgsmålstegn ved dele af handlingerne.
Eller måske spørgsmålstegn ved enkelte emner der er i novellesamlingen, for eksempel ’’Lotte’’ hvor den starter meget godt ud med at beskrive en person, der klarer hverdagen ved at drikke, tage stoffer og stjæle fra sit arbejde, men det da den slutter med at virke mere som en gyser, kunne jeg ikke helt finde ud af hvad Jan Sonnergaards hensigt var.

mandag den 3. oktober 2011

Radiator - Jan Sonnergaard

Det centrale i novellesamlingen er det miljø hovedpersonerne befinder sig i. Det er barsk, koldt, hævnlystigt og usikkert. Personerne har i hver novelle forskellige former for aggressioner der skal ud til omverdenen. Det foregår bla. i form af had, jalousi, og mangel på kærlighed. Måden hvorpå hovedpersonernes livssituation er endt hvor den er, er i høj grad samfundets skyld! Sonnergaards måde at skrive på er både interessant og mærkelig, fordi han bevæger sig mellem det realistiske og det urealistiske. Han beskæftiger sig med samfundet, og gør det - kritisk.
Det ville være interessant at undersøge personernes tilstand nærmere og prøve at finde ud af hvorfor de reagerer som de gør.

Radiator - Jan Sonnergaard

Jeg vil mene, at det mest centrale i novellesamlingen er titlen, da denne har en stor symbolværdig. Alle hovedpersonenerne i novellesamlingen er fra de dårligere stillede socialgrupper, og deres forudsætninger for at have et velfungerende liv er på mange måder hæmmet. Det er netop her, at det er essentielt at se på titlen, da jeg anser denne som værende en metafor for menneskets behov for omsorg - altså en form for varme fra andre mennesker. Alle novellernes hovedpersonerne kunne godt have brug for noget omsorg fra andre mennesker, og derfor mener jeg altså, at titlen er det mest centrale i novellesamlingen.

Noget jeg anser som værende ret mærkeligt og bemærkelsesværdigt i novellesamlingen, er måden hvorpå Jan Sonnergaard bevæger sig mellem realisme og surrealisme. Novellerne i sig selv er jo realistiske nok, men handlingsmæssigt opstår der nogle situationer, der er så langt fra det trivielle, at det kan være svært at finde dem troværdige.

Jeg tror, at det ville være interessant at analysere de forskellige karakterer ved hjælp af Freuds og Jungs psykoanalyser. Brugen af disse psykoanalytiske metoder ville give et større indblik i de forskellige karakterer, og jeg tror, at man derefter ville kunne drage nogle vigtige konklusioner omkring novellerne og deres karakterer.


- Villads Christian Bache

Radiator - Steffen Nielsen


Et fælles træk for novellerne handler er at de handler om utilpassede unge mennesker.
Jeg kunne forestille mig at Novellerne foregik i 90'erne hvor det blev mere normalt at have en studenter eksamen, og hvis du blev arbejdsløs var det din egen skyld.
Den generalle røde tråd ligner for mig at det er unge mennesker, som ikke helt ved hvordan de skal opføre sig, i forehold til samfundets opstillede normer. Eller også har de svært ved at kommunikere med andre mennesker. Alle hovedpersonerne syntes at føle sig efterladt af stat og samfund. Jeg syntes at kunne trække en grov streg imellem novellerne omkring et emne der hedder mangel. Da jeg syntes alle hovedpersonerne, syntes at mangle noget i forhold til at kunne hjælpe dem selv. Enten et økonomisk grundlag, eller empati overfor andre mennesker.
Eller bare hjælp til at kunne aflæse den kulturalle kode som vi har i det danske samfund.
Det der undre mig mest ved denne novelle samling er enligt titlen på bogen, "Radiator" og det ville jeg enligt gerne komme frem til, ud fra en tolkning.
Andre ting der undre mig er hvorfor er der behov for at samle noveller omkring dette emne, og hvad der enligt gør at det fanger læseren at læse om disse individer som har det hårdt.
Det undre mig at at historierne næsten alle sammen foregår i det samme miljø. Jeg tror ikke på at det er arbejdsløse, og "svage" folk som samles i disse byer.

Radiator - Jan Sonnergaard

Hvad er centralt i novellesamlingen?
- "Det menneskelige ligger i nedturen og det er umuligt at møde et anstændigt menneske." For mig handler denne novellesamling om det fordærvede menneske. Sørgelige skæbner. Og selv når det går lidt godt, så er der noget fordækt bag alligevel. Kærlighed er også et centralt fokuspunkt i denne novellesamling, hvor især den "ulykkelige, forfærdelige, altopslugende " forelskelse bliver beskrevet.

Hvad er mærkeligt?
Sonnergaard skriver i et socialrealistisk, fantastisk univers, hvor der kan ske mange underlige, syrede, uforståelige ting.

Hvad vil jeg gerne undersøge nærmere?
Sonnergaards syrede univers og hans budskab med dette. Hvad har han på hjerte og hvorfor skal det komme til udtryk på denne måde? Hvad ligger til grund for universet. Dette er nok svært at undersøge, men ikke desto mindre interessant, da han efter min mening har opbygget et meget unikt univers.

Holm's umiddelbare vurdering af Radiator.

Jeg vil mene, at noget af det centrale i teksten er, at alle hovedpersonerne i novellerne lever i svagere socialgrupper og stammer fra den lavere del af det danske samfund. Dette udtrykker sig i deres tøj, omgivelser, sprog og nogen af hovedpersonernes forhold til rusmidler. 
Under min læsning af Radiator brugte jeg Maslows behovspyramide, hvor jeg prøvede at placere nogen af hovedpersonerne. Mange af personerne vil jeg mene, kun har opfyldt det som Maslow kalder mangel behov, altså behov der opstår når organismen mangler noget. Dog er teksten gennemsyret af frustration over, at de ikke kan opnå de vækst behov, der er selvrealisering og påskønnelse. Noget der kunne være meget interesant, ville være at prøve at kigge på novellen med en psykologisk vinkel med vægt på Freuds og Jungs psykoanalyser.

Radiator af Jan Sonnergaard

Denne novellesamling omhandler personer, der er utilpassede.
I alle novellerne, korte som lange, er der noget, som én af karaktererne ikke føler sig tilpas ved. Hver og én af historierne ender i en (drastisk) slutning, hvor denne karakter ender med mere eller mindre at få en form for forståelse eller åbenbaring af situationen helt i slutningen - der finder et vendepunkt sted.
Stemningen er i alle tre dele vemodig, og man bliver ramt af en modløshed af at læse novellesamlingen.

I tredje del er hovedpersonerne udskud og nogle, der har brug for hjælp. Det er ifølge dem selv samfundets eller omverdenens skyld, de er havnet i den situation, de er.

Jeg synes især novellen 'Historie om en ung mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest uheldige og ubelejlige tidspunkter' er mærkelig, fordi den går fra at være realistisk til at være mystisk og urealistisk. Derfor bliver den er derfor sværere at forholde sig til.
Den vil jeg meget gerne undersøge nærmere og gå i dybden med.

Vendepunkterne og slutningerne i historierne finder jeg også mærkelige og ved nogen af historierne uopklarende , da man ikke ved, hvad der sker efter: om personen ændrer sig, forholder sig anderledes til til den givne oplysning m.m..

Jeg ville gerne undersøge hovedkaraktererne i novellerne nærmere, for de har hver især en historie, der er speciel og som man ikke glemmer.

Radiator - Jan Sonnergaard

Jeg synes noget af det mest centrale i novellesamlingen, og det mest gennemgående, er den tilstand alle personerne er i. Den er frustrerende for stort set dem alle. Alle ønsker noget andet, er på bunden eller ser passivt til mens livet glider forbi. Ingen lader til at kunne gøre noget ved, det ulykkelige punkt deres liv når eller har nået i den pågældende novelle. Og de der forsøger sig, ender med at stå ligeså ulykkelige tilbage.
          Jeg synes især den sidste novelle, immatrikuleret 1.9.1982 samt Lotte var særligt mærkelige. De andre var let forståelige, og personens sindstilstand var lige til. Det er de i og for sig også her, men i slutningen af novellerne vender det hele på hovedet, på en måde der efterlader læseren med undren. i Immakuleret... er det fordi vi ikke længere ved om personerne rundt om bordet er til stede eller ikke til stede, og vi ved ikke hvor personen havner efterfølgende. I Lotte er det lidt det samme. Pludselig finder vi ud af, at hun aldrig har eksisteret, og at hun har været død før hun overhovedet dukkede op, og vi ved ikke længere hvad der egentlig er sket i Martins liv de seneste måneder. Dette synes jeg er to drejninger, der skiller sig ud fra resten af novellerne.
          Noget jeg gerne ville undersøge nærmere, er Jan Sonnergaards liv, og hvilke forudsætninger han har, for at skrive så ulykkelige noveller.

Radiator - Terese

Novellesamlingen 'Radiator' af Jan Sonnergaard kredser meget om de socialt udstødte i Danmark. Sonnergaard skriver meget hårdt. Forstået på den måde at han tager nogle dybe emner op som kan være svære at håndtere og forholde sig til. Fx fattigdom, misbrug, pædofili, grov mobning, kriminalitet og død. Han virker ikke særlig tilfreds med det danske samfund og mange af historierne viser jo også personer der falder gennem systemet og ikke får nogensomhelst hjælp til at komme op igen. Når jeg læste novellerne i novellesamlingen fik jeg det dårligt af mange af dem. Jeg havde ikke lyst til at læse dem for nogen af hovedpersonernes situationer var så overdrevent dårlige at jeg krummede tæer. Jeg vil gerne vide, hvad der får Sonnergaard til at skrive sådan? Hvorfor har han lige præcis fokus på dem? Derudover har jeg også problemer med at forstå en del af novellerne, der skal meget tolkning til, før jeg kan forstå, hvad Sonnergaard gerne vil lægge vægt på i præcis den novelle. Jeg vil gerne vide, hvad hans budskab er?