Generelt er denne anmeldelse af Manohla Dargis negativ. Hun mener, at bogen Drageløberen er betydeligt bedre en filmatiseringen. Dét, at de mange detaljerede beskrivelser i bogen ikke kommer med, gør, at filmen mister dens troværdighed.

Et sted i filmen, hvor jeg synes, man mister troværdigheden, er når man ser Assefs karaktér. For det første ser han ikke spor frygtindgydende, stærk eller farlig ud. Måden han er beskrevet på i bogen er så langt væk fra filmatiseringen, at hvis jeg ikke med mine egne øjne havde set ham voldtage Hassan, så havde jeg ikke gættet det var ham. Man får beskrevet i bogen, at han har lange lyse krøller, og at hans mor kommer fra Tyskland. Der bliver samtidig beskrevet at forældrene er bange for ham, hvilket jeg på ingen synes kommer til syne i filmen.

Som hun blandt andet lægger vægt på i anmeldelsen, bliver der ikke ser meget til de politiske og historisker aspekter i filmatiseringen. Istedet lægger vægt på landskabet og dens omgivelser, og vi får en masse spirrende farver og smilende børn. Den ting som instruktøren gør rigtig i filmatiseringen, er hans fokus på dragerne. Den starter med drager og slutter med dragerne. En rimelig klassisk metode at bruge, men jeg synes, at den virker ganske udmærket.