Det centrale i teksten er som de fleste nok er enige i, skyldfølelsen. Man hører meget om den gennem hele historien. Men jeg synes også at det er hans stræben efter at gøre alt, for at få hans fars respekt. Hvilket ikke er så mærkeligt, da mange børn ser op til deres forældre.
Men det er mere den måde han svigter Hassan på og aldrig gør noget ved det der virker underligt. Jeg kan godt forstå ham at han måske ikke bare griber ind med det samme da han ser dem overfalde Hassan i gyden - Men at han ikke henter hjælp, eller med tiden prøver på at rode bod på det (Han gør det lidt til sidst ved at tage hans barn til sig, og acceptere hans far ikke er så perfekt som han har gået og troet hele hans barndom)
Så jeg ville rigtig gerne vide hvordan tingene var gået hvis de to barndomsvenner havde taget kontakt til hinanden.
Men det er mere den måde han svigter Hassan på og aldrig gør noget ved det der virker underligt. Jeg kan godt forstå ham at han måske ikke bare griber ind med det samme da han ser dem overfalde Hassan i gyden - Men at han ikke henter hjælp, eller med tiden prøver på at rode bod på det (Han gør det lidt til sidst ved at tage hans barn til sig, og acceptere hans far ikke er så perfekt som han har gået og troet hele hans barndom)
Så jeg ville rigtig gerne vide hvordan tingene var gået hvis de to barndomsvenner havde taget kontakt til hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar