Khaled Hosseini: Drageløberen

Jeg er helt enig med Maja om, at det centrale i denne roman må være Amirs skyldfølelse og ikke mindst det kæmpe fokus, der lægges på ære og stolthed. Amir gennemgår en stor udvikling gennem bogen, og det virker som om, han til sidst vælger at bryde med denne stolthed og ære, imed han accepterer Hassan som sin uægte bror og Sohrab som hans nevø uden at ligge skjul på, hvordan dette har kunnet lade sig gøre. Jeg kan dog stadig undre mig over, hvorfor Amir ikke gør noget ved denne ulidholdelige skyldfølelse, han bærer rundt på efter episoden ved gyden. Den plager ham utvivlsomt, og med hans ellers ærlige sind kan det være svært at forstå, hvorfor han ikke gør noget for at mindske den noget før. En anden ting, der har undret mig, er som Maja også skriver Amirs dårlige behandling af Hassan. Hassan er loyal og vil gøre alt i verden for Amir, men det synes ikke, at gå op for Amir før det er for sent, og dette undrer mig, idet han til tiden også beskriver, hvor meget Hassan betyder for ham.