Drageløberen

Det centrale i romanen er ære, skam, svigt/skyldfølelse. Amir har siden fødslen følt skam i livet, i og med at moderen forblødte, da hun fødte ham. Opvæksten hos faderen er udadtil fornem, men indadtil magler der nogle basale behov som kærlighed, respekt, og anderkendelse. Faderens forventninger, hans adfærd og holdninger lægger hele tiden pres på Amir, der selvfølgelig ønsker at opnå accept. Amirs drømme viser sig at være helt anderledes i forhold til faderens håb, hvilke tager lang tid for faderen at indse. Det er interessant hvordan forholdet mellem far og søn ændres i bogens forløb. Et andet centralt emne kan være forholdet mellem menneksets egen ondskab og kærlighed. Hassan og Amirs venskab lider under forskellige hierakiske vilkår, hvilke gør venskabet ufatteligt svært. Det undrer også mig en smule at at Amir lader sin vrede ramme Hassan så hårdt som det gør, og at han formår at svigte ham for livstid. Jeg ville gerne undersøge, hvordan det sidenhen er gået med den stakkels Sohrab. Romanen tror jeg både er voldsom fiktion og samtidig fattelig virkelighed!