Manohla Dargis' filmanmeldelse af Drageløberen

I Manohla Dargis' filmanmeldelse af Drageløberen kommer hendes tydelige skuffelse af filmen klart til udtyk. Hun giver bl.a. udtryk for den manglende autencitet, som især skinner igennem ved de følelsesmæssige scener i filmen, hvilke hun mener er for hykleriske og uægte. Denne kritik af autenciteten kan selvfølgelig diskuteres udfra, om det kun er en mangel i filmen. Filmen beskriver de følelser og handlinger, der kommer til udtryk i bogen, men måske ikke godt nok? Jeg må sige, at jeg var yderst imponeret over bogen, og jeg synes bestemt ikke, at følelserne virkede uægte på noget tidspunkt i bogen. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor troværdige og sandsynlig nogle af handlingerne er, men det synes jeg bestemt ikke var en problematik, der kom til udtryk i bogen. Men jeg må så samtidig også indrømme, at filmen på ingen måde levede op til den velskrevede og meget autentiske bog, Khaled Hosseini har skrevet. Efter min mening kom filmen slet ikke i dybden med de meget stærke følelser, der beskrives i bogen, og jeg synes der var nogle vigtige mangler, f.eks. beskrives Amirs lange tur på vej til Kabul for at hente Sohrab slet ikke lige så autenciske, som den gøres i bogen, og sådanne eksempler synes jeg, der var mange af. Udover det må jeg også give Dargis ret i hendes kritik af skuespillerne, for de var bestemt ikke noget at råbe hurra for, og det synes jeg virkelig sætter sit præg på filmen. Filmen stemmer dog utrolig meget overens med bogen, hvilket jeg umiddelbart ville have antaget som en god ting, men jeg må indrømme, at det ikke rigtig lykkedes i denne omgang. Filmen virker bare som et dårligt resume af bogen, hvor kun de vigtigste pointer er medtaget. Men alt i alt en fantastisk vellykket bog - dog med en ringe filmatisering.